"Fortæl mig noget, og jeg vil glemme det.
Vis mig en ting, og jeg vil måske huske den.
Giv mig en oplevelse, og jeg glemmer det aldrig."

S. Kierkegaard

Tekster, artikler, anmeldelser, tanker og andet godt om mig selv, oplevelsesøkonomien og dramaturgien.



lørdag den 17. september 2011

Oplevelsen som socialt konstruerende - fra speciale


Jeg bevæger mig inden for et felt af oplevelsesøkonomien, der udfordrer forståelsen af, hvad oplevelsesøkonomi er, og hvilken sammenhæng den kan anvendes. Oplevelses-økonomien befinder sig inden for flere forskellige sektorer af kultur- og erhverslivet, og det er her, forståelsen af oplevelsesøkonomi traditionelt frames. Bærenholdt og Sundbo definerer to overordnede sektorer, inden for hvilke oplevelsesøkonomien udspiller sig: En primær oplevelsessektor, hvor produktionen af oplevelser er det primære mål. En sekundær oplevelsessektor, hvor oplevelser er et supplement til varer og serviceydelser (Bærenholdt og Sundbo 2008: 11). I den sekundære sektor bliver oplevelsen i sig selv et økonomisk produkt, der kan facilitere en mindeværdig relationering mellem både for-brugeren og produktet og forbrugerne i mellem, hvilket skaber fundamentet for en ny produktdifferentiering (Pine og Gilmore (1999) 2009: 28-33). Man kan med andre ord differentiere varer og derved også forbrug ved hjælp af oplevelsen.
I specialet forsøger jeg med fokus på produktet at udfordre denne forståelse af oplevel-sesøkonomien ved at insistere på, at oplevelsesøkonomien ikke alene udspiller sig inden for det kulturskabende felt, men også inden for det kulturforandrende. Denne oplevel-seskultur er også en entrepreneuriel kultur, hvor oplevelsen som redskab, konstitueret af performativiteten og det liminoide rum, har indvirkning på det sociale liv, der udspil-ler sig i verden ved at konstruere os som mennesker og forhandle den virkelighed, vi befinder os i. C:NTACT framer ved hjælp af oplevelsen det sociale og er det gode eksem-pel på, hvordan mennesket har potentiale til at være kulturforandrende ved at konstru-ere nye sociale ruter ud af de problemstillinger, de som individer eller gruppe møder i livet. ”Oplevelsen” udfordrer og skaber nye sammenhænge i det socio-kulturelle, da ”(o)plevelser er centrale for dannelse af identitet og mening, og dermed også for hvordan fællesskaber og samfund formes. Oplevelser bearbejdes som erindringer og mulig kollektiv hukommelse.” (Bærenholdt og Sundbo 2008: 13).
Det vil sige, at oplevelsesøkonomien i denne sammenhæng bliver en ny forståelsesram-me for det levede liv i en specifik kontekst, og oplevelsen fungerer samtidigt som et red-skab til innovation og social empowerment af det enkelte individ. Jeg forsøger derfor at sætte oplevelsesøkonomien i spil inden for en tredje oplevelsessektor: Det ”oplevelses-sociale” felt, inden for hvilket socialiteten og individuelle og kollektive forandringspro-cesser er i fokus. Co-creation og self-direction (jf. Bosjwijk (2007) m.fl. i afsnit 5.3) er centrale begreber i denne forståelse af oplevelsesøkonomien, og disse begreber har der-for også været med til at frame det endelige produkt.
Oplevelsesøkonomien er derfor i denne optik en a): analysehorisont og ”oplevelsen” b): et socialt forandringsværktøj.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar