Af Signe Marie Davidsen (cand.mag. i oplevelsesøkonomi) og Morten Larsen (cand.mag. i oplevelsesøkonomi)
Turisme, oplevelsesbaseret markedsføring og underholdningsindustri.
Gode eksempler på, at mange allerede har opdaget, at der er penge i oplevelsesøkonomi. Og rigtig godt for dem. Tillykke! Men lad os én gang for alle slå fast, at hvis man skal for-stå, hvad oplevelsesøkonomi er for en størrelse, skal man for en stund glemme økonomi og fokusere på oplevelse og det, den påvirker: Mennesket.
Vi mennesker påvirkes i så høj grad af oplevelser, at de ændrer vores måder at tænke og handle på både i forhold til os selv og andre. Oplevelsesøkonomi drejer sig altså først og fremmest om, hvordan oplevelsen som et værdiskabende redskab har indvirkning på vo-res sociale og kulturelle udvikling. Dette er en for os væsentlig, men i debatten ofte over-set vinkel, der kan bidrage til grundlæggende at slå fast, at oplevelsesøkonomi er mere end Disney, kaffe og badeferier.
Lidt forenklet sagt er vores anke, at oplevelsesøkonomi som begreb bliver brugt som en form for medicin, man giver en døende patient og i sidste øjeblik helbreder. I skal bare til-føje noget oplevelsesøkonomi, og så kører bussen! Men faktum er, at man ikke bare tilfø-jer oplevelsesøkonomi som en guldrandet pakkeløsning, der forhandles i Netto. Man kan simpelthen ikke tale om det som en pakke smør, hvis anvendelsesform er nogenlunde klart defineret for de fleste. Lad os bøje det i neon: Oplevelsesøkonomi handler om men-nesker, relationer, autenticitet og sociale samværsformer og først herefter om profit. Det drejer sig om først at se på mennesket og herefter på oplevelsens kvaliteter bredt betrag-tet. Skal man bruge oplevelsen strategisk som værdiskaber, skal man gå til værks som en kirurg: Grundigt, professionelt og med respekt for mennesket og situationen.
Universiteterne landet over (Aalborg, Aarhus og RUC) har skabt et videnskabeligt grund-lag for begrebet oplevelsesøkonomi. I Aarhus studerer man feltet ved at se på os menne-sker i en kontekst, og hvordan oplevelsen skaber værdi og på den måde påvirker vores måde at agere og være til i verden på. Oplevelsesværdi er altså et nøgleord til forståelsen af oplevelsesøkonomi. Man studerer med andre ord oplevelsesværdier i verden, og hvor-dan verden – og ikke kun erhvervslivet – strategisk kan tilføjes mere oplevelsesværdi med henblik på forandringer. Heri ligger et udviklingspotentiale; ikke kun for kaffe- og cola-producenter, men for mennesket generelt.
Et par eksempler:
Et advokatkontor indleder en oplevelsesøkonomisk forandringsproces med fokus på at skabe tættere relationer til deres kunder ved bl.a. at kommunikere til dem som ligeværdi-ge. I et workshopforløb baseret på kreativitet, æstetik og følelser ændrer de deres syn på kunderne og begynder at betragte dem som mennesker, der har brug for hjælp frem for sager, der skal behandles. Helt konkret udvikler de en tegneserie over en sagsgang fra start til slut, og de indfører ’du’, ’dig’ og ’jer’ i stedet for ’De’ ’Dem’ og ’Deres’ i alt deres formidling.
Et andet eksempel er en gruppe unge fra en lille by i Grønland, der producerer en turnéfo-restilling med udgangspunkt i deres personlige historier. Gennem et samarbejde med danske og grønlandske kunstnere lærer de at anvende teatret som et redskab til at forstå og anvende deres egne fortællinger som en ressource i arbejdet med at skabe et andet billede af Grønland og grønlændere.
I begge eksempler bliver oplevelsens elementer redskaber til at betragte sig selv og egen praksis udefra med henblik på at skabe forandringer. Processen skaber altså muligheder-ne for en identitetsmæssig udvikling, der rækker ud over økonomiske kalkuler og profitbe-regninger; men som alligevel er vægtige vækstinitiativer, der har en afsmittende effekt på omgivelserne. Dette er også oplevelsesøkonomi, men med et stort fokus på oplevelses-værdi frem for oplevelsesprofit.
Oplevelsen forstået som et strategisk redskab til sociale forandringer tager udgangspunkt i menneskets kulturelle og sociale forudsætninger. I den oplevelsesøkonomisk forandrings-proces er der fokus på æstetik, medskabelse og følelser. De involveredes kreative poten-tialer udnyttes til at udfolde historier, tanker og drømme, som grundlag for et forandrings-arbejde på vej mod f.eks. nye kommunikationsformer og samfundsstrukturer.
Men hvad er det, oplevelsen kan? Omdrejningspunktet i oplevelsesøkonomien er oplevel-sen. Det lyder måske banalt og indlysende; men oplevelsesuniverset er en kompleks ver-den, der kan være svær at begribe. Men lad os forsøge. Oplevelsen kan være ventet eller uventet, stor eller lille, god eller dårlig. Alt opleves forskelligt fra menneske til menneske, og derfor er oplevelsen subjektiv. Men vi oplever ofte sammen med andre i situationer, hvor nye relationer skabes og eksisterende forhandles. Hvem har ikke stået til en rockkon-cert og følt sig smittet af de andres begejstring og glæde og måske tænkt om sin kollega: ”Gud kan hun virkelig skrige så højt, bare fordi Robbie smider t-shirten?”. Vi higer alle efter oplevelser, og vi påvirkes emotionelt kraftigt af dem. Oplevelserne virker som socialt og kulturelt kit og giver ejerskab, glæde og motivation. Grundlæggende for oplevelsen er, at den forstyrrer hverdagens trummerum og placerer os i en anden tilstand af væren. I denne nye tilstand (eller rum), hvor vi fritstilles fra hverdagen, bliver følelserne aktiveret, og her både handler og reflekterer vi anderledes. Det er stedet, hvor de største forandringer kan ske! Her befinder man sig udenfor det norm-regulerede samfunds lov og orden i en til-stand af emotionel frihed. Her er vi alle lige, og alt er muligt. I dette rum bliver virkelighe-den udenfor forstørret, og gamle sandheder om os selv, hinanden og verden bliver for-handlet, og nye konstrueres. Derfor er oplevelsen som værdiskabende redskab både slagkraftigt og virksomt. Ved at anerkende at oplevelser er centrale for dannelse af identi-teter, fællesskaber og samfund generelt, bliver det muligt at arbejde strategisk med dem til at synliggøre fremtidspotentialer og forandringsønsker.
Der ingen tvivl om, at der er penge i at tænke oplevelsen ind som et middel til at optimere salget af produkter. Men det er ikke nogen naturlov, at der er lighedstegn mellem oplevel-se og øget salg. Det er til gengæld et faktum, at oplevelsens mange former og udtryk på-virker vores syn på os selv og verden og derved vores evne til at handle og tage beslut-ninger. Med denne kronik har vi derfor sat mennesket i centrum i en definition af, hvad op-levelsesøkonomi er for en størrelse. Oplevelsesøkonomi handler om individuelle og kollek-tive oplevelsesrum i grænselandet mellem følelser og rationalitet, og hvordan vi i dette rum gennemgår nogle sociale og kulturelle forandringer ved at udfordre hinandens rutiner, for-domme og værdier. Her motiveres vi til at tænke nyt og kreativt til gavn for både den en-kelte, virksomheden og i sidste ende den samfundsøkonomiske bundlinie.
Når man snakker om oplevelsesøkonomi, er det vigtigt at slå fast, at mennesket er i besid-delse af andet og mere end et dankort og en tegnebog.
