Anmeldelse af Jeg er min egen kone på Svalegangens Foyerscene, oktober 2009, for Kulturnaut
4 ud af 6 stjerner
For at sige det lige ud: Smid, hvad I har har i hænderne og tag ind på Svalegangen i Århus og bliv grebet, fascineret og oprørt over en fortælling, der koger det 20. århundredes europæiske historie ind til en bouillonterning af livsmod og passion. Aalborg Teaters gæstespil på Svalegangen giver et unikt indblik i en historie, man sjældent hører.
Jeg er min egen kone er den lille historie indvævet i den store. Det er en gribende fortælling om den excentriske transvestit Lothar Berfelde alias Charlotte von Mahlsdorf, hvis liv er et sandt tour de force i fysisk og mental overlevelse: Flugten fra nazisterne i Berlin under 2. Verdenskrig, en voldelig far, som hun tog livet af med en kagerulle og en efterfølgende fængsling, Den Kolde Krigs Østberlin og efterspillet efter Murens fald. Alt sammen som mand i kvindetøj! Charlotte åbner i 1960 et museum på et forfaldent gods i Berliner-forstaden Mahlsdorf, hvor hun udstiller møbler og antikviteter fra den såkaldte Gründerzeit, der dækker de sidste 30 år af det 19. århundrede. Museet huser også en hemmelig bar for homoseksuelle, transvestitter og andre seksuelt afvigende. Efter Murens fald afslører Stasi-arkiverne, at Charlotte var Stasiinformant, og at hun bl.a. (måske) var skyld i sin antikvitets-kollega og ven Alfreds fængsling.
Aalborg Teaters opsætning af dramatikerens Doug Wrights prisvindende dokumentariske drama Jeg er min egen kone har mange historier at fortælle, og som tilskuer bliver man aldrig helt mæt. Amerikanske Doug Wright har tydeligvis været fascineret af Europas koldkrigshistorie; men ved at indskrive sig selv i stykket griber han ind i sin egen og derved også publikums fortabelse i den store fortælling om high politics og fastholder fokus på en livsfortælling, der på mange måder overgår alt det andet. Dette er et sjældent vellykket dramaturgisk greb, der for publikum fungerer som en platform for identifikation: Dramatikeren tager os i hånden fra start til slut, og vi føler med ham og forstår ham, fra han nærmest forelsker sig i Charlotte von Mahlsdorfs liv ved de første samtaler om hendes fascination af grammofoner, plader og møbler i vinteren 1993, til de store frustrationer over hendes dobbeltliv som Stasiagent. Doug Wrights og publikums billede krakelerer langsomt - billedet af den heroiske transvestit, der overlevede 2. Verdenskrig. Der slog sin egen far ihjel for at redde sin mor, og som husede et refugium for homoseksuelle og andre seksuelt afvigende i en tid, hvor det ellers ikke syntes muligt. Vi stiller os spørgsmålene sammen med dramatikeren: Hvorfor træffer hun de valg, hun gør? Hvem er helten/heltinden, og hvem er skurken?
Samtalerne mellem dramatikeren og Charlotte von Mahldsdorf er den dokumentaristiske puls, forestillingen læner sig op af, og Jakob Højlev Jørgensen mestrer vekselvirkningen mellem de to karakterer til perfektion. Han er Charlotte i sort kjole, tørklæde, perlekæde og tysk dialekt for så i næste øjeblik at trække publikum ind i dramatikerens hoved, der bliver mere og mere fyldt med ambivalens og paradokser, som forestillingen skrider frem.
Aalborg Teater har gjort tællearbejdet for os: Imponerende 35 roller spiller Jakob Højlev Jørgensen gennem forestillingen iført den samme sorte kjole og perlekæde, og dialekt- og kønsforvirringen vil ingen ende tage. Vi siger ja tak til det stort set det hele. Få steder bliver parodien dog for tyk og revykluntet, og Charlotte Munksøs ellers fine og stringente iscenesættelse kammer over og vælter scenograf Simon Holk Witzanskys intime rammer.
Jeg er min egen kone er ikke blot en underfundig og tankevækkende fortælling om transvestitten Charlotte von Mahlsdorfs omskiftelige liv og identitetskamp. Den er også en kommentar til publikums ubearbejdede forhold til Den Kolde Krigs efterspil, smukt gestaltet gennem forestillingens dramatiker. Charlotte lærer vi aldrig helt at kende, selvom vi kæmper for det. Hun gemmer på hemmeligheder, vi aldrig får et indblik i, og det er godt. Hun er fuld af nuancer og modsætninger - ligesom alle os andre. Det er godt teater!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar