Professor Saras Sarasvathy definerer det entrepreneurielle verdenssyn således:
“(…) what we do makes a difference and that we can push it and that you keep doing the doable and keep pushing it and you work with a whole bunch of people and get them to work with you in interesting ways, in creative ways and all kinds of good things will hap-pen down the road.” (http://bigthink.com/ideas/15302, bilag 1: 4).
”The effectual entrepreneurs” formål er at skabe nye markeder; men hans vej mod de nye markeder foregår ikke ud fra, hvad Sarasvathy kalder for ”a causal worldview” (konventionel tankegang). Her er markedet forudsagt til at være noget bestemt på bag-grund af en undersøgelse af allerede eksisterende markeder. Man tager på en opdagel-sesrejse efter identifikation af en mulighed, som man så forsøger at udnytte gennem for-skellige handlemønstre. Men, ifølge Sarasvathy, afhænger resultatet af denne proces af, hvor præcist denne markeds-forudsigelse i udgangspunktet var og kvaliteten af de stra-tegier, der på baggrund af forudsigelsen, eksekveres (Sarasvathy & Dew 2005: 544).
Den ”effectual” entreprenuerielle proces er derimod kendetegnet ved, at ”the effectual ”entrepreneur ikke nødvendigvis starter med at agere på baggrund af en mulighed, en-trepreneuren mener at have opdaget. Modsat betragter han sig selv som udgangspunk-tet for denne ageren: Hvem er jeg? Hvad ved jeg? Hvem kender jeg? Dette, i udgangs-punktet, introverte blik peger samtidigt på det potentiale hvert enkelt individ besidder i kraft af at være den, han nu engang er. Næste skridt for entrepreneuren er at undersøge, hvad han med udgangspunkt i sig selv kan foretage sig i den verden, han ønsker at for-andre, og et indlysende svar på dette er, ifølge Sarasvathy, at interagere med de menne-sker, han kender, og indgå partnerskab (ibid.: 543).
Nye markeder udvikles altså gennem en kæde af interaktive ”commitments”, der skaber, hvad Sarasvathy kalder for et, ”effectual network” (Sarasvathy & Dew 2005: 549). I modsætning til ”a causal worldview” er det her ikke markedet, der afgør, hvem der er med om bord. Derimod er det dem, der er om bord, og hvordan de engagerer sig i fore-tagendet kombineret med de uforudsete ting, der sker undervejs, der afgør, hvilke mar-keder, der udvikles. Den ”effectual” entrepreneurielle proces er et iterativt procesforløb (i modsætning til et kausalt procesforløb), hvor processen, på grund af sin i forhold til verden undersøgende form, hele tiden risikerer at ændre kurs og nogle gange starte for-fra. Ressourcerne i form af viden og relationer vokser i løbet af denne proces, og samti-digt tydeliggøres og konkretiseres den endelige markedsudviklingsidé (se bilag 2) (ibid.: 543).
I dette entrepreneurielle ”effectual commitment” drejer det sig ikke om: ”(…) selection between alternatives (be they alternative ends or means), but transformation of existing realities into new alternatives through a growing chain of effectual commitments.” (ibid.: 551).
Denne sociale interageren som udgangspunkt for udviklingen af nye markeder er en stor menneskelig styrke, hvilket betyder, at alle kan blive entrepreneurer (Bilag 1: 1). Dette er en ny måde at betragte verden på og er, ifølge Sarasvathy selv, ”(…) the ultimate tool to human affairs.” (bilag 1: 16). Men det er samtidigt også et redskab, hvormed man kan oplukke (disclose) og forandre verden på. Det er et redskab, vi alle besidder i alene i kraft af at være menneske.
Spinosa m.fl. betragter i deres bog ”Disclosing New Worlds” (1997) entreprenurship som et redskab til at oplukke (”disclose”) verden med. De skriver: ”Something that ma-kes history (…), changes the way in which we understand and deal with ourselves and with things.” (Spinosa m.fl. 1997: 2). Forfatterne har det fælles mål at ændre menneskers for-ståelse af at være til stedet i denne verden. Mennesket bør frem for at indlade sig i ab-strakte refleksioner over verden aktivt deltage i en ændring af, hvad de kalder for taget-for-givet hverdagspraksisser. Det er i dette lys, man skal forstå deres anvendelse af be-grebet history-making (Spinosa et al 1997: 15). Entrepreneurens mission er, ifølge dem, at skabe historie i verden ved at ”(…) transmute values (…)” (ibid.: 37) gennem kreative designs, som ændrer menneskers blik på sig selv og deres liv (ibid.). Hvad der kendeteg-ner en entrepreneur er, at han hele tiden er sensitiv over for, hvilket design der kan æn-dre den generelle måde, hvorpå mennesker agerer inden for et specifikt felt (ibid. 41). Entrepreneurens sensitive tilgang til verden resulterer i en identifikation af, hvad forfat-terne kalder for en anomali. Anomalien identificeres ved, at eksempelvis entrepreneu-ren intenst fokuserer på de små disharmonier i hverdagen, der på den ene eller anden måde påvirker deres liv. Disharmonien opstår mellem en forståelse af, hvordan der age-res i verden, og hvordan der rent faktisk ageres i verden. Disse disharmonier rutiniseres ofte og bliver derfor ignoreret; men entrepreneuren fokuserer på disse disharmonier og forsøger at kvalificere dem i en interaktion med andre aktører, hvilket langsomt skaber en anomali, der kan handles ud fra (ibid.: 193). Og her er vi så tilbage ved Sarasvathys effectual commitments Sarasvathy & Dew 2005: 551).
Det entrepreneurielle verdenssyn inkluderer altså en tro på et grundlæggende potentia-le, alle mennesker besidder, og at det potentiale kan anvendes instrumentelt i udviklin-gen af nye markeder, der skal forstås i den bredest mulige forstand: En bilateral sensiti-vitet i forhold til eget liv og den verden, livet leves i, kan identificere disharmonier, som, gennem interaktion med andre aktører, kan kvalificeres som en anomali, der igen kan fungere som afsæt for udviklingen af nye, ikke endnu kendte, markeder. Men dette sker kun i et samspil mellem individet og andre, i foretagendet, engagerede aktører.
I forlængelse af denne entrepreneurielle logik vil det følgende afsnit udfolde, hvordan oplevelsesøkonomien i specialet anvendes som et socialt og kulturelt forandrende red-skab. Her bliver begrebet ”oplevelses-social” også introduceret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar